Stortis historie begynder i januar 1956 i Belfiore, i provinsen Verona. Fra det øjeblik begyndte, især takket være grundlæggeren Ottorino, en ustoppelig vækst, som førte til, at virksomheden blev et globalt omdrejningspunkt inden for landbrugsmekanisering. Innovation har altid været en af Stortis styrker.
I løbet af de urolige 40’ere uddannede Ottorino Storti sig som tekniker og endte med at arbejde for tyskerne i mere end syv måneder. Efter krigen vendte han tilbage til sin familie i Montagnana (PD), hvor han arbejdede på sin fars gård. I denne sammenhæng begyndte hans strålende kreative intuitioner at manifestere sig, hvilket fik ham til at motorisere alt på gården, der blev drevet manuelt, og forbedre traktorernes og landbrugsmaskinens præstationer. Med denne erfaring begyndte han at arbejde som ansat i en håndværkervirksomhed i 1950. Mod slutningen af sommeren 1955 tilbød hans fætter, Giovanni Frigo, ham at leje et værksted i Belfiore (VR), hvor Ottorino Storti-virksomheden startede i januar 1956. De første arbejder er rettet mod reparation af landbrugsudstyr og styring af en brændstofpumpe, “Aquila”, som leverer brændstof til værkstedet. Senere beslutter Ottorino, da området er rig på frugtplantager, også at fremstille en række tankvogne tilpasset til behandling af parasitter. I maj bliver han ramt af en alvorlig sygdom, der varer indtil udgangen af 1956. Under de lange måneders sygdom bliver værkstedet i Belfiore imidlertid ikke lukket, fordi hans fætter, Giovanni Frigo, selv administrerer fabrikken – da han ønsker, at Ottorino skal beholde sin drøm. Efter en krise i begyndelsen af 1960’erne fortsætter virksomheden. I 1966 forlader Ottorino de gamle lejede bygninger for at bygge en ny hal i Belfiore. På trods af den fortsatte indsats opnår Ottorino imidlertid ikke et rentabelt økonomisk resultat. Markedet for maskiner til behandling af parasitter indenfor frugtavl er nu mættet. Ottorino er egentligt snarere en opfinder end en købmand; For at komme ud af den stagnerede situation begynder han at analysere husdyrholdsektoren. På det tidspunkt havde flere husdyrbrug problemer med at udtage majsensilage – den såkaldte “vokslignende majs” fra plansiloerne – der blev brugt hele året til fodring af opfedningskvæg. Vi er i 1967 og Ottorino Storti fremstillede på kort tid prototypen af en maskine, der udtager majsensilage uden besvær, som efterlader en perfekt vertikal overflade, glat og kompakt og derfor til den bedste bevarelse af produktet. På baggrund af de opnåede gode resultater patenterede han opfindelsen ved handelskammeret i Verona og senere i alle europæiske lande. Da der desuden ikke er nogen produktkategori til klassificering af denne type maskine, opfinder Ottorino Storti også navnet: “PLUTO ensilageudtager”. Den innovative maskine modtages med stor interesse af opdrættere og forhandlere, så stort, at den store virksomhed “Mengele & Steiner” i Bolzano beslutter at starte et intenst handelsforhold med Ottorino Storti. I 1968 er der en ny maskine: MASTINO, en foderblander til grønfoder, der skiller sig ud – sammenlignet med de første amerikanske foderblandere – for funktionaliteten med et nyt kasselad, en ny blanderaksel og en ny transmission. “Ideen til disse foderblandere var amerikansk” – siger Ottorino i et nyligt interview – “De få italienske opdrættere, der havde brugt dem, var dog ikke glade for dem, for de fungerede ikke godt og var blevet sat dem til side som fejlkøb. Jeg forsøgte da at undersøge sagen grundigt, jeg formåede at forstå hvor fejlene lå, at forbedre egenskaberne ved at designe et nyt kasselad, en ny blanderaksel og en ny transmission”. Kombinationen af PLUTO-ensilageudtager og MASTINO-foderblander bliver straks en vindende kombination: En enkelt operatør kan på kort tid (30-40 minutter) fodre et betydeligt antal kvæg. For at give en ide om disse to maskiners anvendelighed, kan det nævnes, at indtil da var det mindst en halv dags arbejde for tre eller fire personer, at fodre det samme antal kvæg. Succesen er øjeblikkelig og salget vokser støt, hvilket markerer begyndelsen på en trend, der ikke stopper igen. På grund af disse maskiners succes opgiver Ottorino Storti definitivt produktionen af tankvogne til behandling af parasitter og dedikerer sig helt til den nye produktion af maskiner til husdyrbrug. Der kommer også hurtigt mere officielle anerkendelser: under jordbrugsmessen i Verona i 1973 blev PLUTO-ensilageudtageren tildelt guldmedalje som den bedste tekniske innovation.
For at modvirke imitationer fra nogle unfair konkurrenters side med teknikken, men først og fremmest for at tilfredsstille opdrætternes behov, producerer Ottorino nye patenter, som stadig revolutionerer mekaniseringssystemet indenfor dyrefodring. I 1974 kom den første DESSILCAR-maskine til verden, som kunne udføre tre operationer: udtage fra silo, blande, distribuere kosten til kvæg. Det er helt sikkert et nyt kvalitetsspring: en enkelt operatør kan, ved hjælp af en enkelt traktor og Dessilcar på 4 m3., fodre op til 100 kvæg på meget kort tid (ca. 15 minutter), med en markant reduktion i besvær og administrationsomkostninger. COCKER fremstilles derefter – en kombineret maskine på 1 m3. (ensilageudtager-blander-fordeler) – og BRACCO på 3 m3. For at kunne klare de mange ordrer af denne type maskine starter Ottorino Storti sammen med sin bror Antonio i 1975 en ny virksomhed: FRASTO (Fratelli Storti) S.a.s. med hovedsæde i byen Albaredo d’Adige (VR), som skal producere maskiner til små gårde. I stedet specialiserer STORTI sig i produktion af maskiner til mellemstore og store husdyrbrug. Efter åbningen af et nyt og vigtigt marked, England, hvor landmændene tilføjer også store mængder af lang hø til majsensilage, designer og patenterer Ottorino Storti i 1979 en ny skæresnegl og blander med asymmetriske blade, som bliver kaldt “Unifeed snegl”. Denne opfindelse, der stadig er imiteres, danner grundlag for Stortis fremtidige succes indenfor produktionen af egne foderblandere. I begyndelsen af 1982 får et brud i handelsforbindelsen med Mengele & Steiner Ottorino Storti til at forberede en ny markedsføringsplan, en ny liste med maskiner og et nyt salgsnetværk. Stadig ikke tilfreds, udvikler han også nye maskiner ved at lancere de første foderblandere på markedet – selvkørende ensilageudtagere: IDROALANO og IDROMASTINO. I disse år starter virksomheden egen distribution af produktsortimentet også på internationalt plan, startende fra Frankrig og England og derefter videre til Tyskland. På FRASTO viste Paolo – en af Ottorinis sønner – tidligt en opfindsom ånd på linje med sin far, med hvem han udviklede en ny maskine, der yderligere revolutionerede sektoren for ensilageudtagere og -blandere: BOXER Unifeed. Grundlaget for projektet er der et innovativt fodringssystem til malkekøer, der hedder Unifeed, som vinder frem på grund af de objektive fordele, det medfører. I det væsentlige består Unifeed i samtidig indtagelse af alle rationens elementer: majsensilage – basisfoder – suppleret med kostens øvrige bestanddele (græsensilage, hø, mel osv.), som blandes med en egnet blander/fodervogn. På det teknisk-økonomiske område kan de fordele, der kan opnås ved korrekt anvendelse af denne teknik, kort opsummeres som: Forøget indtag af tørstof og bedre anvendelse af foder; forbedring af mælkeproduktionen både i mængde og kvalitet; forbedring af koens hygiejnisk-sanitære tilstand; mere effektiv brug af virksomhedens biprodukter.
LÆS INTERVIEWET MED OTTORINO STORTI